Weekend Kurser
Vores weekend kurser eller retreats, som bliver afholdt på forskellige steder rundt omkring i England, Tyskland og Danmark, finder sted over 3 weekender. Prisen inkluderer 3 weekender med overnatning og fuld forplejning. (6 overnatninger og alle måltider). Du udfører dine personlige teknikker og modtager træning og vejledning. Priserne er kun vejledende, da de afhænger af hvilket kursussted eller hotel vi benytter til kurset.
Du har læst om vores unikke og kraftfulde form for meditation og i det følgende får du detaljerne for vores weekend-kurser p.t kun afholdt i England og på engelsk.
Weekend-kurserne afholdes i hver af årets måneder, men kun hvis der er nok tilmeldinger. Hvis du er interesseret i at deltage, er du nødt til at registrere din interesse. Vi vil så meddele dig datoer og sted for det næste kursus.
Weekend kurset bliver som sagt afholdt over 3 weekender. Programmet er nøje planlagt, således at du vil få maximalt udbytte. Mellem hver weekend forventes det af dig, at du praktiserer dine øvelser hjemme, men du kan til enhver tid kontakte et center for råd og vejledning. Weekenderne er klare og informative og underviseren vil sørge for, at du har forstået de vitale informationer, som gør det muligt for dig at meditere på egen hånd derhjemme.
Hver weekend bringer dig et skridt videre på “Vejen til Udfoldelse”. – Uden at du behøver, at lave mad eller agere husholder, kan du nyde disse afslappende weekender. Vores weekend kurser er yderst behagelige og komfortable og ideelle for denne type begivenhed og ofte perfekt beliggende i landlige omgivelser eller tæt på en by.
Du vil opleve dette kursus som informativt, opløftende og totalt afslappende. Dette er en meget dybtgående type meditation, som ikke kan læres på kort tid, da det er nødvendigt med praktisk udøvelse fra eleven side og med check-møder for at sikre korrekt praksis og assimilering af de goder teknikkerne giver.
Her er en opsummering af hvad hver weekend indeholder:
1. WEEKEND
Forberedelses-teknik og check møder:
I denne weekend vil du lære forberedelses-teknikken, en enkel men dog særdeles dybtgående meditations-teknik, som forbereder dig mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt, med henblik på de mere avancerede teknikker, som du vil blive undervist i senere i kurset.
Denne teknik bibringer udøveren dyb fysisk ro og afslapning, som resulterer i en foryngende effekt på kroppen og centralnervesystemet. Regelmæssig udøvelse af teknikken begynder at udvide og udfolde kvaliteterne i sindet og hjertet i en forberedelse til de avancerede teknikker, som du vil lære i de følgende weekender. Selvdisciplin og evnen til at håndtere sit liv er andre følger af regelmæssig udførelse af teknikkerne.
Det andet fundamentale formål med forberedelseskurset og disse weekender er at give en vis mængde information og viden, som vil hjælpe dig med at forstå de oplevelser, du må have (eller måske allerede har) i eller uden for meditationen og at sikre, at betydningen af disse oplevelser er forstået.
Sidst i weekenden vil du være fuldt forberedt til at meditere alene hjemme hos dig selv og nyde alt det gode denne kraftfulde og livsforandrende teknik vil give dig. Regelmæssighed og engagement i udøvelsen er vigtig for en integreret, afbalanceret vækst og det er i sig selv en forberedelse til mere avancerede teknikker, som vil fremskynde processen mod Spirituel Udfoldelse.
2. WEEKEND
Kort check, Tratak, Pranayama & Gurushakti – Stille ind på det Universelle:
I denne weekend vil du ikke alene evaluere på dine oplevelser siden sidste weekend, men du vil også lære Tratak. Tratak er et kraftfuldt værktøj til at udfolde evnen til at koncentrere sindet uden koncentration og derved tillade sindet at blive et kraftfuldt værktøj, som assisterer udfoldelses processen. I den første weekend brugte vi mantraet, eller høre sansen, til at gå ind i os selv.
Nu introducere vi et nyt element, hvor vi bruger synssansen i denne visuelle øvelse, til at gøre præcis det samme – at gå dybt ind i os selv.
Denne teknik komplementerer og understøtter mantra-meditationen og omvendt.
Du lærer også Pranayama, som er en åndedrætsteknik, der tillader dig at indføre mere vitale energier i dit system. Pranayama hjælper med at højne vibrationsniveauet og at udskille giftstoffer fra din krop, den er særdeles god for fordøjelsen og forstoppelse – den hjælper dig med at opløse tvangstanker og hvis det er nødvendigt, hjælper den med at beherske temperamentet og uhensigtsmæssig adfærd.
Endelig lærer du Gurushakti-teknikken, som sætter os i stand til at stille ind på den Universelle Energi og trække denne ind i vores daglige liv uden for meditations-perioderne. Gurushakti er en Universel Spirituel kraft, som kommer fra den Universelle Energi’s Kilde, den Universelle Intelligens eller Visdom og Universel Kærlighed.
Hvis du er meget regelmæssig med denne teknik i lang tid, vil du gradvist føle styrken fra Gurushakti – opløftende, understøttende og styrkegivende – ligesom den i høj grad accelererer din spirituelle vækst. Effekten af denne teknik vil stige i styrke – jo længere du praktiserer den, des mere vil du erfare resultatet.
3. WEEKEND
Fuld Teknik & Evaluering:
Den sidste weekend er der, hvor du bliver initieret/indført i din fulde teknik. Du vil høre dit personlige mantra for første gang og begynde at bruge det i meditation. Mantraet harmonerer fuldstændigt med dine egne personlige vibrationer.
Du vil også modtage andre teknikker, som også er baseret på dine egne personlige vibrationer og disse vil ligeledes assistere og forøge din udfoldelse. Weekenden vil også under evalueringen give svar på eventuelle spørgsmål eller besværligheder du har. Du vil også lytte til bånd eller CD’er om relevante emner med relation til Meditation og Spirituel Udfoldelse. Ligesom du vil modtage en invitation til en af vore uddybende kurser, som vi kalder “Togathering”. Disse Togatherings er designede til at uddybe dine meditations-oplevelser og til at lære mere om filosofien der ligger til grund for vores undervisning