Avatar – Gururaj Ananda Yogi

Hver ny bog, som drengen læste, syntes at byde på et nyt navn eller beskrivende udtryk. Men alle, som påstod direkte at have oplevet denne indre ”Virkelighed”, fastholdt, at de ord der blev brugt til at beskrive det, var meget lidt betegnende; kun selve oplevelsen var virkelig vigtig. Og intenst længtes denne opvoksende dreng så inderligt efter denne oplevelse.

Han vidste, at dette område af ”Superbevidst Visdom” lå dybt begravet under betingede lag i det undervidste sind. Hvis han på en eller anden måde kunne trænge ind til disse mudrede lag af undervidste betingelser, ville det dybere ”Superbevidste Selv” skinne igennem ind i hans bevidste sind. Indeholdt i denne oplevelse ville svarene ligge på alle disse smertende spørgsmål i hans bevidste sind.

Hans læsning af skrifterne og filosofierne og møder med forskellige guruer fortalte ham, at en af de klassiske metoder til at trænge igennem til denne større ”Virkelighed” var gennem meditation. Men hvilken slags meditation? Praktiseret på hvilken måde og i hvor lang tid? Han kunne ikke selv svare på disse spørgsmål og han vidste derfor, at han behøvede en lærer.

Dette rejste endnu et spørgsmål: Hvilken lærer? I hans indiske kultur var der mange lærere, der praktiserede at viderebringe spirituel viden og øvelser. Han vidste, at hans lærer måtte være den rigtige for ham, han måtte i sandhed besidde den viden og den spirituelle kraft for at være i stand til, trin for trin, at lede hans egen rejse indad mod den bevidste oplevelse af det Superbevidste Sind.

Efter at have besluttet sig for den ultimative vigtighed af den rette lærer, stak han endnu engang af fra hjemmet, da han var 15 år. Denne gang rejste han rundt i et år, besøgte ashrams (centre for spirituelle lærdomme) og guruer (spirituelle lærere) i hele Indien. Imedens han ledte intenst efter sin lærer, tog han instruktioner i dusinvis af meditationsteknikker og spirituelle øvelser.

Hans søgen blev endelig opfyldt. I et kloster nær Almora i Himalaya Bjergene fandt han den Guru, han havde søgt efter så længe – Swami Pavitrananda. Af ham blev Gururaj ledt trin for trin igennem de illusoriske slør i det betingede bevidste og undervidste sind mod det Superbevidste Selv.

Efter en periode med intensiv og omhyggelig forberedelse under ledelse af Pavitrananda, nåede Gururaj det kritiske punkt i sin udvikling, hvor han var rede til den gennembrydende oplevelse af fuld Oplysthed. Gururaj oplyste, at: ” I nogen tid havde mine meditationer været meget dybe og jeg vidste, at jeg var parat til at opleve Nivrikalpa Samadhi”. (Nivrikalpa Samadhi; Den bevidsthedstilstand, hvor der er en permanent, fuldt åben kanal gennem det underbevidste og det bevidste sind).

Så på en torsdag eftermiddag ankom den længe ventede oplevelse. Med Gururaj’s egne ord: ”Pavitrananda opfordrede mig henkastet til at meditere sammen med ham. I Pavitranandas tilstedeværelse gled jeg næsten umiddelbart ind i en meget dyb meditation. Jeg smeltede ind i en tilstand af lyksalig bevidsthed, langt væk i en verden uden tid og sted. Det var en tilstand af glad, uendelig frihed, af enorm fredfyldthed og alligevel umådelig kraft, gående udover alle begrænsningerne og betingelserne i mit sind.” Han vidste med bestemthed udover det beskrivelige at: ”Hvad jeg oplevede var faktisk mit Virkelig Selv. Det var totalt klart, at mit sind, min krop, min personlighed kun var refleksioner og udtryk af denne virkelige og sande Natur”.

Han sagde: ”Da jeg kom op til overfladen efter meditationen, var der gået to timer – men det kunne have været to minutter, så langt væk havde jeg været fra ordinær tid. Da jeg åbnede mine øjne, var alt rundt omkring mig dækket af guld”. Han kunne erkende med total, umiddelbar vished og ikke som et mentalt begreb, men som en levende oplevelse: ”Alt omkring mig – inklusiv mig selv - var som simple dansende, vibrerende mønstre af energi. Jeg vidste bare, at jeg var den samme glade, ubegrænsede energi som alt og alle omkring mig – i virkeligheden al skabelse. Det var, som om min bevidsthed var deres bevidsthed og deres bevidsthed var min. På samme tid var det, som om vi alle var en del af en umådelig, grænseløs højere bevidsthed.” Og dog vidste han, at: ”Ord kunne end ikke begynde at beskrive den fulde virkelighed af denne oplevelse – man må selv have oplevelsen for at kende den”

Dog er det uundgåeligt en del af den menneskelige kreative drivkraft at forsøge at give en form for udvendigt udtryk til indre realisationer. Derfor er der nogle, ligesom Gururaj, der fuldt ud har opnået denne tilstand – og mange, der kun har fået et glimt af den - der har skrevet omfattende om deres oplevelser. De har valgt, hvad der synes at være passende ord eller navne for at beskrive det, men sædvanligvis er de valgte benævnelser til en vis udstrækning dikteret af deres kulturarv – fortrinsvis deres religiøse eller filosofiske baggrund.

Derfor bliver denne tilstand af oplyst bevidsthed kaldt mange navne. En kristen eller en jøde taler måske om ”Guds – bevidsthed”, om genforening med deres ”Guddommelige Kilde”. En Burmesisk buddhist taler måske om ”Nirvana”, en japansk Zen buddhist om ”Satori” eller ”Oplysthed”. Den vestlige filosof taler måske om ”Universel Bevidsthed”, en indisk filosof om ”Brahman Bevidsthed”. En vestlig psykolog taler måske om ”Transpersonlig Visdom”. Måske er den mest brugte neutrale benævnelse ”Selv Realisation”, siden det ikke forudsætter nogen specielle religiøse eller filosofiske forpligtelser.

Efter totalt og permanent at have trådt ind i den selvrealiserede tilstand, kunne Gururaj i perfekt klarhed og simpelhed erkende en sandhed, som han ofte var stødt på i sine filosofiske studier. Med hans egne ord: ”Det blev så tydeligt for mig, at efter at have opnået denne tilstand, gjorde det ingen forskel, hvordan man kom der – forudsat at den vej en person valgte, var den rette for dette individ. Man kunne være kristen eller jøde, en hindu eller en muslim, en buddhist eller en taoist, en studerende af enten østlig eller vestlig filosofi.”

I virkeligheden og ifølge Gururaj kunne en person følge ”Vejen” uden nogle af de sædvanlige religiøse eller spirituelle tilhørsforhold. Måske bliver de involveret i et system af vestlig transpersonlig psykologi, som f. eks. Carl Jung’s. Eller man kan være en praktisk person, fordybet i de ansvar, man har til hverdag, med meget lidt tid eller interesse for religiøse, filosofiske eller psykologiske teorier. For ifølge Gururaj var dette ”en sag af direkte personlig oplevelse” – ikke om at tro eller filosofi eller livsstil.”

Hvad der var af afgørende betydning, var ifølge Gururaj, en ”oprigtig stræben efter at nå udover det lille ego’s grænser, det lille begrænsende sind – til en højere Virkelighed.” Lige meget hvilken vej; Man må følge den med sand engagement og oprigtighed. Hvis oprigtigheden og dybden af engagementet er der, da var det tydeligt for Gururaj via hans egen oplevelse med Pavitrananda, at et program med den rette meditation og selvhjælp kunne blive af enorm hjælp, endog uvurderlig.

Mange sådanne forståelser og realisationer dukkede op som en direkte eftervirkning af det unge menneskes oplysende oplevelse. Men, det mest vigtige for ham, var den konstante, dybe glædelige fuldbyrdelse af en fuldt realiseret bevidsthed; han følte, at der var absolut intet verden kunne tilbyde ham, som ville bringe større lykke eller tilfredshed, end den han allerede ejede. Som et resultat heraf, begyndte han at reflektere over den idé at leve et fredfyldt eneboer liv som munk i en afsidesliggende Himalaya grotte, men det var ikke meningen.

Pavitrananda insisterede på, at Gururaj fordybede sig i verden. Han skulle blive familiefader og kaste sig ud i den komplekse, dynamiske og vitale civilisation i den vestlige verden. Han skulle kende direkte – ved en personlig oplevelse – de fornøjelser og smerter, glæder og sorger, problemer og løsninger, kreativiteten og fuldbyrdelsen, der var at finde i en indholdsrig aktiv deltagelse i verden. Ved at have opnået disse praktiske oplevelser, kunne han blive meget mere nyttig for aktive vestlige mennesker, når han en dag begyndte sit arbejde som Spirituel Lærer. For det var hans skæbne at give instruktion og vejledning – gennem meditation og selvhjælpsprogrammer – til mange mennesker i den moderne vestlige verden.

Derfor var det nødvendigt, at han skulle gifte sig, stifte familie og leve og arbejde i Vesten. I overensstemmelse med at forberede sig til dette ansvar, studerede han engelsk, samt de praktiske fag handel og revision. Da han var i begyndelsen af tyverne og efter at have fuldendt sine studier, følte han, at nu var tiden rigtig for ham til at flytte til vesten.

Han emigrerede fra Indien til Sydafrika. Valget af Sydafrika blev i høj grad dikteret af immigrationsmyndighederne. For Gururaj og hans fader havde levet 3 år i Sydafrika, da han var barn og han havde derved opnået retten til at bosætte sig der.

I Sydafrika startede han sin forretningskarriere. For at opnå en karriere med succes i det højt konkurrenceprægede moderne forretningssamfund kræves uvægerligt en meget stor begejstring, energi og kreativitet. Dette taget i betragtning, må det forstås, at det Superbevidste Sind i realiteten er en uendelig ressource af energi og kreativ intuition. Efter at have opnået selvrealiseret tilstand havde Gururaj konstant og langtrækkende adgang til denne uendelige indre ressource.

Som følge af dette var han i besiddelse af et enestående energiniveau og et højt udviklet intuitivt sind. Denne intuition – en slags kreativ ”sjette sans” – ville vejlede ham med en næsten ufejlbarlig nøjagtighed i at træffe de uendelige antal praktiske, daglige beslutninger, som moderne forretninger kræver. Hans energi var sådan, at han kun havde brug for 3 – 4 timers søvn hver nat. Dette satte ham i stand til at arbejde i 14 – 16 timer hver dag og som vi senere skal se, kunne han stadig fuldføre sine mange andre ansvarsområder og interesser.

Med de indre ressourcer af kreativitet og energi var det uundgåeligt, at han blev meget succesfuld i sin forretningskarriere. I løbet af en usædvanlig kort tid blev han direktør for forskellige firmaer, som handlede med forskellige typer varer og tjenesteydelser, inklusive film, finans, regnskab, reklame og forlagsvirksomhed.

Selv da han levede fordybet i forretningsverdenen, var det hele tiden klart for Gururaj, at samling af rigdom aldrig skulle blive det ultimative formål i en’s forretningsaktiviteter. Med hans egne ord: ”Rigdom er ikke slutningen i sig selv. Penge er simpelthen et middel eller ressource, ligesom enhver anden menneskeskabt ressource. Testen af ethvert middel er, hvor godt vi bruger det. Det rigtige spørgsmål er: Bruger vi vores kollektive eller personlige rigdom på en sådan måde, at den opløfter os selv eller vore venner, familie eller vores samfund? Bliver vores rigdom brugt til positive og kreative anvendelser? Eller bliver den kun brugt til personlig velvære, fornøjelser, prestige, magt osv. – med andre ord til at styrke det lille, begrænsede ego?”

I overensstemmelse med dette princip, brugte Gururaj altid en anseelig størrelse af hans forretningsindtægter – og meget af hans private tid – til yderligere forskellige spirituelle og samfundsmæssige projekter. Han var en stor bidragsyder både i energi, tid og penge til grundlæggelsen af det indisk kulturelle samfund i Cape Town, Sydafrika – et stort aktiv for det indiske samfund der.

Forretnings– og samfundsprojekter optog ikke al hans tid eller tilsyneladende endeløse fond af energi, for han giftede sig og stiftede familie. For alle, som kom til at kende Gururaj godt, var det meget indlysende, at han havde en dyb og oprigtig hengivenhed for sin familie. Til trods for det ekstremt fulde program af aktiviteter og ansvar, lagde altid meget tid og kærlighed i at drage omsorg for og opfostre sine børn. Han havde en varm og intuitiv omgang med børn, som var ret magisk at bevidne.

Gururaj’s evne til at have et naturligt forhold til børn vidner om et vist højt sensitivt aspekt af hans personlighed. Det udadrettede kreative udtryk for denne sensitivitet (kombineret med den fulde adgang til det Superbevidste) finder vi i endnu en anden dimension af denne multi - dimensionale mand. For Gururaj var musiker og en bemærkelsesværdig begavet poet og digter.

I starten af hans ungdom skrev han en del musikalske kompositioner i forskellige indiske former. Nogle af disse kompositioner bevæger én meget dybt. Som en af de mediterende, som kendte Gururaj i mange år, udtrykker det: ”Jeg har lyttet til en af de kompositioner, som han skrev i 15 års alderen. Det er meget svært lige at finde de rette ord til at beskrive den, men det er, som om den giver konkret udtryk for en begrænset bevidstheds forpinte længsel efter at finde Uendeligheden. Den var så kraftfuld, at jeg blev dybt bevæget; tårerne vældede frem og jeg tænkte, at jeg et øjeblik oplevede den 15 årige drengs indre bevidsthed. Jeg kunne føle den lidenskabelige længsel efter Det Højere Selv’s uendelige kærlighed, som drev ham til at løbe væk for at søge efter hans oplysning.” Men endnu mere end musik brugte Gururaj poesi som et ekspressivt medie for hans indre realisationer. I starten af hans ungdom begyndte han at skrive poesi og havde allerede modtaget adskillelige priser i Indien i 20 års alderen. Faktisk har kritikere med velvilje sammenlignet hans arbejde med Tagore’s.

Et bind af hans samlede digte er blevet udgivet under titlen: ”Glimmer of love”.

Andre udgivelser fra Gururaj: ”The Master reflects” (En Mesters Tanker) – en samling citater fra Gururaj’s Satsangs - og ”From Darkness to Light” (Fra Mørke til Lyset) - et uddrag af hans Satsangs eller foredrag.

For at give læseren et eksempel på hans poetiske evner, er ét af hans smukke digte ”Stillness of Eternity” (”Evighedens Stilhed”) medtaget her. Dette digt – som det er tilfældet med alle hans digte – blev skrevet hurtigt og spontant, tilsyneladende flydende direkte fra det ”Superbevidste Selv” til hans kuglepen og går totalt udenom den analytiske intelligens i det bevidste sind:

Flyv tidens vingede fugle

Flyvende til den stigende sol og vendende tilbage ved tusmørke:

En lang rejse synes det at nå tilbage til begyndelsens punkt -

Vingede fugle, tidens væsener, flyv videre.

Jeg, der er, for evigt stille, ved -

Af ingen rejses begyndelse, eller slutning, eller flyven.

Dine udspændte vinger, udmålende himlen,

Rapt og langsomt, langsomt og rapt,

Smilende mod den vingeløse snegl som skatter jorden:

Begge, i røg eller snavs, i bevægelse bundet

Jeg, der er, for evigt stille, ved -

Af ingen udmåling, ingen bevægelse, ej gøre gjort ugjort….

Forvildede du i din vingethed, de vingeløse ligeså -

Lænket af furer i luftens og jordens bevægelighed

Kastet og hvirvlet rundt og sat i brand, tilsyneladende så ny:

At flyve videre, at traske videre, gennem mangen et liv og fødsel.

Jeg, der er, for evigt stille, ved -

Af ingen luft, ej jord, ej liv eller fødsel, stadig for evigt ny

Efter almindelige normer ville det at være digter, musiker, succesfyldt forretningsmand, samfundsleder og en hengiven familiefader udgøre et helt liv; det var virkelig opfyldelsen af Pavitrananda’s henstilling om at ”fordybe sig selv i verden”. Men det må huskes, at Pavitrananda’s instruktioner til ham havde et formål.

Formålet med hans aktive liv i den vestlige verden, var at forberede ham godt til en tid, hvor han, som Spirituel Lærer, ville hjælpe med at vejlede andre aktive, vestlige folk hen mod selvrealisation. For dette og med Gururaj’s egne ord; ”havde været i mine tanker i alle disse år, lige siden jeg mødte Pavitrananda.”

Gennem årene blev Gururaj mere og mere overbevist om meditationens centrale betydning til gradvist at opnå adgang til det Superbevidste Selv. Det blev også helt klart for ham, at hver person er et unikt individ. For at få den fulde effekt måtte meditationsøvelsen, der blev givet til hver enkelt person, være den rigtige for ham/hende som individ. Det måtte passe ind i den enkeltes livsstil som en helhed; forøge hvert område i livet, arbejde, ægteskab, personlige forhold osv. – på den sti, man havde valgt!

Derfor fortsatte Gururaj gennem årene at læse et bredt repertoire af spirituelle, filosofiske og psykologiske emner og studere og praktisere mange forskellige former for meditationer. Hvad, der er mere vigtigt, er, at han fortsatte med at udfolde kraften af hans indre intuitive erkendelse. Ved at bruge disse redskaber af viden, oplevelse og intuition, begyndte han gradvist at undervise i meditation – idet han altid lagde vægt på vigtigheden af at finde de rette teknikker til det rette individ. På denne måde udviklede han en metode af udvalgte meditationsøvelser, som ville møde de unikke mentale, fysiske, emotionelle (følelsesmæssige) og åndelige behov hos hver person.

Gennem årene har Gururaj personligt udvalgt individuelle meditationsteknikker til tusinder af individer fra mange forskellige racer, religioner og kulturelle baggrunde. Dette omfatter kristne, jøder, hinduer, muslimer, buddhister, såvel som mange ikke religiøse mennesker. Ved at observere deres hurtigt accelererende udvikling, blev han mere og mere imponeret over effektiviteten af disse øvelser, som et redskab til at bistå mennesker i at fuldføre deres egen individuelle søgen efter Selvrealisation.

I 1975 fuldendte Gururaj sin forretningsfase. Han fortsatte med at bo i Cape Town med sin familie og afgav løfte om at tjene menneskeheden på fuld tid. Resten af hans liv var hengivet til at hjælpe folk i hele verden i deres spirituelle søgen efter Selvrealisation.

I slutningen af efteråret 1975 grundlagde Gururaj, sammen med andre ligesindede mennesker i forskellige lande, ”Internationalt Fundament for Spirituel Udfoldelse,” (IFSU). Indenfor kun et år startede enkeltpersoner i 9 forskellige lande nationale grene af ”Internationalt Fundament for Spirituel Udfoldelse” (IFSU) for at hjælpe med at gøre disse meditationsøvelser nemt tilgængelige for alle de personer, der måtte ønske dem.

Hvad angår Gururaj, hans liv og hans arbejde, er der et meget vigtigt punkt, som må blive gjort helt klart. Ifølge Gururaj: ”Formålet med den eksterne guru er at hjælpe med at vække den indre guru, som findes i hver person. Derfor er mit arbejde at vejlede folk i at lære, hvordan de oplever deres egen indre vejleder, at vække dem til en opmærksomhed på deres eget Større Selv. Når dette er fuldført, er der ikke behov for min vejledning længere, for hver person bliver sin egen Guru:”

Selvom Gururaj ønskede, at alle vidste, at han blot var et ganske almindeligt menneske og kun anderledes fra de fleste individer ved det faktum, at han havde gået på den spirituelle vej til det mål, som størstedelen af mennesker stadig stræber efter at nå – og således gjort ham i stand til at blive brugt som vejleder. Han havde gentagne gange sagt, at hvad han havde opnået i sin spirituelle søgen – dette kunne alle andre mennesker også opnå.

I overensstemmelse med denne forståelse insisterede han på, at han blev behandlet som et ganske almindeligt menneske med ikke mere ståhej eller ærbødighed end den værdighed enhver anden person ville fortjene og at IFSU på ingen måde ville blive en ”gurukult”. Gururaj’s primære bekymring var at sørge for, at IFSU blev en verdensomspændende sammenslutning af individuelle på vejen til selvopfyldelse og selvrealisation.

Dette blev virkeliggjort ved skabelsen af foreninger i forskellige lande i verden, inklusiv England, USA, Danmark, Spanien, Tyskland, Israel og Sydafrika.

Gururaj begyndte at tilbringe så meget som 9 måneder væk fra eget hjem ved at give forskellige offentlige Satsangs (foredrag), interviews, konsultationer og internationale kurser for hans mediterende for at gøre deres oplevelse af meditationen dybere.

Han var en afgørende taler på følgende offentlige symposier og konferencer;

Foredrag:

Syd Illinois Universitet, Edwardsvill

Washington Universitet, St. Louis

Loyola Universitet, Chicago

Theosofisk Samfund; Boston, London

København, Cape Town (Sydafrika)

Vedante Samfund; Sydafrika, England

Lorton Fængslet for Mænd, Virginia

Præsterådgivningscentret i Greater Cincinatti, Ohio

Universitet I Calgary, Calgary, Canada

Universitetet I British Columbia, B.C., Canada

Max Mueller Institut, New Delhi, Indien

Benares Universitet, Benares, Indien

Lions Club, Barcelona, Spanien

Rotary Club, Sydafrika

Symposier:

Holistisk Helbred Symposium, Nevada Universitetet, Las Vegas, 1978

Wrekin Trust Symposiet; ”Mystikere og videnskabsmænd,” Æresgæst; Sir George Trevelyn, King Alfreds College, England, 1979

International Neuropsykiatrisk Symposium, Sydafrika, 1982

Årligt møde i Sammenslutningen af Humanistisk Psykologi, Washington, D.C., 1982

International Forretningslederes Fredskonference, Boston, Mass. 1982

Parlamentet for Verdensreligioner, Chicago, 1984

Halv – årlige Konferencer:

Spansk Meditation Samfund

Dansk Meditation Samfund

Britisk Meditation Samfund

Amerikansk Meditation Samfund

Canadisk Meditation Samfund

Irsk Meditation Samfund

Interviews i Medierne:

Sunday Telegraph, London, 10. April 1983

Yoga Today, England, 1984

Fjernsyns Serier, Civilizations med Enrique Quesad, Madrid, Spanien

Page 5 TV 5, Las Vegas, Nevada

Today I Chicago, CBS TV, Chicago

Fokal Point, KTIV TV, Sioux City, IA

Party Line, NBC TV, Sioux Falls, S.D.

Midday Am, NBC TV, St. Louis

At Your Service, KMOX, CBS Rdio, St. Louis

Mac & Friends, KWIT Radio, Sioux City, IA

Her er nogle få diverse emner, som han talte om;

Frygtens og angstens natur, hvordan man behandler negative tanker

Mod et nyt livsperspektiv¸ indre ro

Stress og hjerte - kar sygdomme

Psykologien omkring udfoldelse af Bevidstheden

Dødsfrygt, mekanikken bag fysisk død – Hvad er Det, der overlever fysisk død?

Meditation og psykoterapi; en kombineret indfaldsvinkel

Barrierer, der blokerer os fra at opleve Kærligheden

Afslapningsteknikker og stress behandling

Hvad er Indre Udfoldelse og hvorfor er Vejen ikke jævn?

Mekanikken bag Healing; en ikke – farmakologisk terapi

Meditation; en rejse udover Sindet

Hvorfor er naturen så tilsyneladende ond? Ydmyghed og Lidelse

Bøn og Positiv indstilling af Selvet

Meditation: Psykologisk grundlag, Kliniske og forebyggende behandlinger

Sygdom: Mentale, fysiske og spirituelle….Hvordan skal dette blive accepteret?

Selvom hans helbred begyndte at forværres og hans sukkersyge blev værre, ophørte hans utrolige energi og beslutsomhed om at tjene sine chelas (disciple/elever) aldrig.

Gennem denne periode måtte hans familie i Cape Town gøre et stort offer, ved at se mindre og mindre til ham. Behovet for hans lære og fysiske tilstedeværelse blev større og større for hver dag. Hans undervisning blev fast etableret i forskellige lande og selvom der ikke eksisterer antal, tror man, at omkring 100.000 mennesker over hele verden modtog personligt foreskrevne øvelser af Gururaj.

Gennem slutningen af 70’erne blev den enorme udvidelse af organisationen verdensomspændende. Gururaj fortsatte med at sende sin kærlighed og energi til sine elever, men i 1980 dukkede der særlige begivenheder frem. Disse begivenheder ville ændre organisationens ansigt og betød en forskelligartet fremføring af undervisningerne.

Guruer er meget usædvanlige folk. Deres Guddommelige enkelthed kan blive et komplekst stridspunkt for den gennemsnitlige mediterende eller person. Dette er, fordi guruer fungerer på et helt anderledes niveau, fra et fundament som er langt fra de fleste menneskers fatteevne.

Den store kraft, som er essensen af en Spirituel Mester, fungerer som et spejl og reflekterer, hvordan vi er – tilbage til os selv.

Processen af personlig Spirituel Udfoldelse kræver selvanalyse og er til en vis grad konfronterende. Vi værdsætter ikke altid, hvor rensende denne proces kan være og hvis vi ikke oprigtigt har etableret os på den Spirituelle Vej, så bliver udfoldelsesprocessen sværere.

På denne tid besluttede i massevis af mediterende, som fandt denne proces svær, at forlade IFSU. De var nøglepersoner i forskellige lande i hele verden.

Der dukkede et nyt trin eller æra op i formuleringen af undervisningerne.

Undervisningerne, der blev givet af Gururaj i begyndelsen, er en komplet ressource af information om tusinder af emner og hæver en dyb spiritualitet af ren og sand bevidsthed.

De følgende år blev undervisningerne ændret radikalt, ikke i essensen, men i fremføringen og præsentationen.

Gururaj havde aldrig været en Guru sat på en piedestal og var altid tilgængelig, men i de følgende år kom han endnu tættere på sine chelaer på et personligt niveau. Til trods for hans skrantende helbred fortsatte han med at rejse måned efter måned.

Udsendelsen af kærlighed var uendelig, kraftfuld og hjertegribende. Dette kombineret med ens personlige meditationsøvelser og den viden og visdom givet gennem undervisningerne, brød virkelig ethvert hjertes barriere ned og man følte sig et med floden, efterhånden som dette antændte sjælen.

Denne æra af Gururaj’s lære bragte mange folk i umiddelbar nærhed af deres lærer. Disse begivenheder fungerede som en katalysator. Nogle spåede, at Gururaj enten ville blive til den store Avatar eller forsvinde ind i ubetydeligheden.

Selv blandt mediterende, adskilte mange manden fra hans lære, men dette er selvfølgelig mere en refleksion af en persons niveau af udfoldelse og forståelse. For de, der havde fundet harmonien inden i dem selv, rejste det spørgsmål sig aldrig.

Gururaj fortsatte i vid udstrækning med at rejse. Antallet af deltagere på kurserne var ikke så høj nu. Der var ikke længere 500 mennesker på de internationale kurser. Nu var de mellem 30 – 120, men i en totalt anderledes præsentation.

En sand Mester bekymrer sig ikke om, hvem der kommer og hvem der går. Han giver, hvad han giver med helhjertethed og forventer intet tilbage. Folk tager, hvad de har behov for og de har deres fri vilje til at blive eller rejse, som de ønsker det. Når dette er sagt, afhænger det af en persons evne til at reflektere over og fuldt ud forstå, hvordan en Sand Mester arbejder – en evne for de få!

Den store forandring i undervisningerne var fokuseret på interaktionen med ham, når han var til stede. Det at være i umiddelbar nærhed af sin Guru er ofte en udfordrende oplevelse.

Som tidligere nævnt, fungerer læreren som et spejl og reflekterer dig selv tilbage til dig selv. Denne samme proces er en uadskillelig del af personligt foreskreven meditation, noget Gururaj var berømt for. Men denne proces bliver intensiveret af Guruen, som øger denne intensitet med adskillelige hundrede procent. Dette er den største gave fra Guruen. Hvem anden i verden ville ellers give dig en komplet og ærlig rapport om dig selv i grafiske detaljer? Denne proces intensiveres for alle chelaerne; men det var dette, som skubbede dem frem i en accelereret fart.

Processen fortsatte i en årrække, medens de forskellige grene af IFSU langsomt og konstruktivt udviklede sig.

Gururaj’s helbred og evne til at foretage lange oversøiske rejser blev en stående udfordring, ikke kun for ham selv, men for de, der var involveret i hans pleje.

Vi vidste aldrig, hvornår han ville stoppe sine rejser. Mange gange følte man sig sønderrevet over at se ham i konstant smerte, ubehag og intens træthed. Skulle han fortsætte med at rejse? Han vidste, at Sydafrika var langt væk fra størstedelen af hans mediterende, både i distance og økonomisk formåen.

Han ville fortsætte med at rejse pga. kærligheden og hengivenheden fra hans chelaer. Han plejede at kalde sine chelaer sine børn og han drog omsorg for dem på samme måde. Ville en fader ikke ofre sit helbred for at være med sine børn? I Gururaj’s tilfælde rejste dette spørgsmål sig aldrig.

Forældre føler sig ansvarlige for deres børn, men forholdet mellem Guru og chela er mere beslægtet med et kærlighedsforhold på et rent niveau – hinsides det fysiske. I dette forhold, hinsides det fysiske, smelter hjerterne sammen i total enhed.

For chelaen gav denne oplevelse en følelse, der ikke kan beskrives – lyksalighed; at føle sig fuldt elsket er et privilegium, som mange ikke oplever, selv i de mest intime forhold.

For den hengivne chela var dette oplevelsen af ”Guddommelig Kærlighed”, udover de skrevne bøger, udover formodninger og udover mental analyse.

Denne oplevelse opløfter dig mere end nogen jordisk oplevelse, fysisk eller mentalt. Det er svært at beskrive dette, da tillægsord ikke fuldt ud dækker eller oversætter disse følelser.

De chelaer, som var i umiddelbar nærhed af Guruen, var i sandhed velsignet med denne mulighed. Det gik op for mange, at Avataren var her i vores fysiske nærhed. Vi jublede. Hvor velsignet vi var ved at have denne oplevelse. Vi følte os som Jesu Kristi disciple i moderne tider.

Gururaj’s lære har evnen til at forandre verden. I sammenligningen med de gamle skrifter, Biblen, Bhagavad–Gita og Koranen fortsatte Gururaj’s lære på et højere trin, som ikke blev nået af de andre skrifter. Disse store fortidige arbejder ville føre en aspirant til niveauet af Sattva eller Lyset, men det var her, det sluttede. Gururaj’s lære går udover dette, givende endelige instruktioner på, hvordan man transcenderer til kernen i én selv og udover dette ind i Uendeligheden.

Efter at Gururaj havde bragt sin lære til verden, forberedte han sig nu på at forlade den. Han gentog ofte, at bortset fra at bringe hans lære ind i verden, måtte han finde én, som kunne fortsætte hans arbejde i fuldstændig renhed og realisation.

Som et komplet solsystem agerede Gururaj som solen eller energikilden og hans nærmeste chelaer som de roterende planeter, nogle tættere på kilden og andre i en passende afstand. Vi har tidligere sagt, at forholdet mellem Guru og chela er som en kærlighedsaffære. Dette forhold blomstrer i hjertet og bliver intensiveret af udfoldelsen af hjertet og sindet, gennem ens egen personlige spirituelle udfoldelse.

Når du kan elske fuldt og helt, kan Kærligheden ikke adskille eller dele sig i ulige mål.

Derfor bliver Kærligheden udstrålet ligeligt til hver person eller objekt. Ligeledes modtager hver af Guruens chelaer Kærlighed i lige mål. Kærlighed er kærlighed og sand kærlighed udtrykkes ligeligt. Hvis kærlighed blev fokuseret mere på èn end på en anden, da er det ikke sand Spirituel Kærlighed.

Om aftenen den 31. august 1986 ringede Gururaj fra Cape Town i Sydafrika, hvor han boede, til Rajesh, en af hans engelske lærere og fortalte ham, at han skulle blive hans ”Spirituelle Arving”. Rajesh var ikke helt overrasket over dette, da han havde anet sådan en begivenhed, men ikke desto mindre blev han henrykt over at høre denne bekræftelse fra sin Gurus læber.

Gururaj fortalte Rajesh og Jasmini, at han havde behov for at forberede dem og tage dem igennem forskellige oplevelser og øvelser, som en forberedelse til denne arvefølge, men på dette stadie ønskede han ikke, at andre vidste dette og Rajesh måtte ikke fortælle det til nogen. Gururaj skulle besøge England nogle måneder senere i oktober for at holde internationalt kursus i England og USA og ville diskutere tingene med ham på det tidspunkt.

Disse måneder passerede og Gururaj kom til England. Han gentog, hvad han havde sagt nogle måneder tidligere. Han sagde, at hans tid nu var begrænset og at han skulle forberede både Rajesh og Jasmini til at fortsætte hans arbejde.

Gururaj foreslog, at han tog dem begge igennem forskellige oplevelser, men væk fra deres hjem i England. Cypern blev foreslået som en mulig destination den følgende marts måned før det sædvanlige internationale forårs-kursus.

Rajesh arbejdede som rejseagent og begyndte at forberede det. I de følgende måneder nåede nyheden om turen til Cypern til andre kyster og andre begyndte at blive inviteret, men det oprindelige motiv var kun kendt af èn anden kvindelig mediterende i USA.

Rajesh og Jasmini var ikke urolige pga. invitationerne, da de vidste, at Gururaj ville gøre, som han ønskede, uanset de der var til stede eller de der var fraværende.

Turen til Cypern i marts 1987 endte med at være for nogle og tyve mennesker, for det meste de nationale ledere i Gururaj’s foreninger fra de forskellige lande.

Denne tur ville fuldende mange nye oplevelser for Rajesh og Jasmini og for alle de andre der var til stede.

Månederne gik og snart blev det marts. Alle arrangementer var blevet foretaget og gruppen fløj fra London til Larnaca på Cypern undervejs mod Limasoll, en ferieby sydpå, der hyppigt blev besøgt af fremmede turister. Her blev gruppen indkvarteret i rummelige lejligheder på søfronten.

Det kunne forudsiges, at der ville opstå konflikter i gruppen. Dette startede i bogstaveligste forstand, da alle ankom. På en mærkelig måde opmuntrede Gururaj til dette, som om han forsøgte at afklare ethvert spændt forhold, som eksisterede blandt folk. Uanset deres spirituelle udfoldelse blev mange stadig domineret af deres ego.

Dette var således, man kunne forestille sig Jesu disciple, stor hengivenhed til deres Mester, men ofte ligegyldighed mellem hinanden, bundet af kærlighed, men adskilt af egoet. Cypern var afgjort et forlænget ”sidste måltid”.

Rajesh og Jasmini blev ofte fremmedgjort af gruppen, som spiste og ”glemte” at gemme noget mad til dem, uanset deres ønsker og ønskede at få dem til at føle sig som ”outsiders”. Denne oplevelse udsendte en dyb besked til Rajesh og Jasmini og var en del af den ”barske oplevelse”, Gururaj havde lovet dem gennem telefonsamtalen forrige august.

Noget ret bemærkelsesværdigt skete om aftenen d. 23. februar 1987. Lyset fra en supernova (eksploderende stjerne), som eksploderede for 170.000 år siden, nåede jorden som den første synlige eksploderende stjerne siden 1604.

Ret symbolsk repræsenterede dette fuldendelsen af Gururaj’s mission og begyndelsen på Rajesh’s og Jasmini’s.

Der fulgte et internationalt kursus i Spanien, England og Canada. Dette var virkelig en lang tid for Gururaj at være væk hjemmefra; hans helbred var blevet forværret og hans evne til at gå blev næsten ikke–eksisterende.

Året gik hurtigt og Gururaj vendte tilbage i den tidlige vinter til kurser i England og USA. Hans helbred fortsatte med at forværres i denne periode, og mange af os vidste, at snart ville han ikke være fysisk tilstede mere.

Rajesh’s oplevelser blev dybere, men i hans hjerte følte han sig sønderrevet – frygtelig sønderrevet. Han vidste, at han blev forberedt, men denne forberedelse betød, at hans elskede Guru snart ville forlade det fysiske og at det snart ville være tid at sige farvel. Lige så meget som han ønskede at lykkes med at fuldføre sin mission, der lige var begyndt at udfolde sig, betød det, at hans liv ville blive forandret i alle forhold og han vidste, at den fysiske bortgang af hans Guru, ville blive en smertefuld oplevelse, men præcis hvor smertefuld, blev undervurderet af både Rajesh og Jasmini!

Gururaj fløj til England og Canada til de internationale kurser. Hans engelske kursus var definitivt det sidste. Skønt den dybsindige visdom helt tydeligt var der, var præsentationen ikke den samme. Han nød at være sammen med sine chelas og ønskede kun at synge, lege og være sammen.

Den uge sov Rajesh og Jasmini for det meste kun to timer hver nat. Energierne var så kraftfulde, at de holdt dem oppe. En aften førend ”Communion” øvelsen, hvor Gururaj går i Nirvrikalpa Samadhi for øjnene af sine chelaer, gik han i bad og bad Rajesh om at assistere ham. Han bad Rajesh om at vaske ham. Rajesh vidste, at rollerne nu var blevet byttet om; Rajesh blev Faderen eller Mesteren og Gururaj, chelaen eller barnet.

På kursets sidste morgen ville Gururaj normalt give Satsang (lektion) og slutte sit farvel med nogle dybsindige sidste bemærkninger. Ved denne lejlighed dukkede han ikke op. Han kaldte Rajesh til sit værelse den morgen og fortalte ham, at han skulle holde Satsangen. Rajesh spurgte Gururaj; ”Er du sikker?” Gururaj forsikrede ham, at det var det korrekte at gøre!

Rajesh talte i kun 30 minutter, idet han gentog udbyttet af kurset og vigtigheden af at være regelmæssig i sin meditation.

Gururaj sagde ikke farvel til sine chelaer den dag. Symbolsk var der ingen tvivl om, at han altid ville være med dem i ånden og når de tænkte på ham eller kaldte på ham, ville han være med dem.

På vej hjem i bilen fra kurset spurgte Rajesh Gururaj, hvorfor han havde bedt ham om at holde Satsang. Han svarede; ”Jeg ønskede at få dig i gang – det er tiden.”

Gururaj tilbragte weekenden i London, før han rejste til Canada. I den periode diskuterede han fremtiden vedrørende hans lære med Rajesh og Jasmini. De sad oppe hele natten og de optog disse vigtige øjeblikke på et bånd.

Gururaj gav Rajesh en tilføjelse til hans spirituelle navn Rajesh – ”Ananda”. Han understregede, som før i august 1986, at Rajesh ville fortsætte hans arbejde og bad ham om at se efter sine børn.

Gururaj var lige tilbage fra Canada til en overnatning, før han skulle tilbage til sit hjem i Cape Town. Da han kom tilbage til London, blev samtalen den weekend en smule anstrengt; det lå i luften, at det var, som om alting var afsluttet og at der ikke var mere at sige. I virkeligheden var dette sandt.

Nyheden om Gururaj’s fysiske bortgang mandag d. 17. maj 1988 løb hurtigt rundt i verdenen.

Hvor meget du end er forberedt på døden, vil nyheden om ens elskedes bortgang altid være smertefuld, når et fysisk bånd bliver brudt. Gururaj havde fået et massivt hjerteanfald i sin spisestue. Hans hengivne hustru, Lata, var ved hans side. Ifølge lokal skik blev Gururaj kremeret samme aften i sin hjemby Cape Town, Sydafrika. Beklageligvis var ingen af hans mediterende fra udlandet tilstede.

Alle lederne af organisationerne blev indkaldt til et møde for at diskutere organisationens fremtid. Rajesh betroede sig til en af lederne om båndet og lod ham høre det. Trods den dårlige kvalitet båndet havde, betragtede Rajesh det som et afgørende bevis, men da det blev spillet for lederne, benægtede alle dets ægthed. Rajesh troede i al uskyldighed, at disse folk ville acceptere Gururaj’s helt klart fremførte ønsker – han tog fejl! Mange formodede, at de individuelt ville overtage rollen som Guru. Udfordringen var enten at være en førsteklasses chela eller en andenklasses Guru. Størstedelen valgte den anden mulighed!

Muligheden for at blive en Guru er et velbegrundet valg, når du har tjent en Spirituel Mester, levet i umiddelbar nærhed af og har tjent ved hans fødder, så er det let at påtage sig mere ansvar, end man er i stand til at klare! Ikke desto mindre, skønt farvet af egoisme, var intensionerne i nogen grad ærefulde og de havde lært tilstrækkeligt til at være til gavn for andre, om end ikke i samme stilling som en Spirituel Mester.

Deres intolerance overfor Rajesh sårede ham dybt og de så Jasmini som en anden torn i øjet. Hendes modenhed og oprigtighed var på det trin mere modent end Rajesh’s. Deres forsøg på at manipulere ham ville være blevet opnået, havde det ikke været for Jasmini’s styrke.

Efter megen selvransagelse besluttede Rajesh og Jasmini at gå solo. For Rajesh var dette en særdeles hård beslutning, da han huskede Gururaj havde sagt til ham; ”Pas på mine børn,” et udsagn, han troede betød Gururaj’s chelaer, da han altid refererede til sine chelaer som sine børn. Faktisk mistydede Rajesh dette, da det havde en langt dybere mening. Rajesh og Jasmini var forberedt, givet evnen til og initieret af Gururaj til at fortsætte hans opgaver; derfor kunne de ikke gå på kompromis med Spiritualiteten i hensynet til at opnå harmoni med resten af gruppen.

Med den magtkamp som fulgte, besluttede Rajesh og Jasmini efter megen selvransagelse at gå solo, for at ”fuldføre hans budskab og holde hans lære i live.”

Rajesh og Jasmini dannede da en ny organisation ved navn FISU – ”Fundamentet for International Spirituel Udfoldelse”. Dette var en variation af det originale navn, IFSU - ”Internationalt Fundament for Spirituel Udfoldelse”. Gururaj havde bragt sin lære til verden og han havde lagt fundamentet. Som et levende bevis på, at hvad han underviste i kan opnås i denne livstid, blev FISU dannet.

Gururaj Ananda Yogi, der er kendt som en af de største Spirituelle Lærere, der har levet i det 20’ende århundrede, bragte sin lære af Sandhed, Kærlighed og Håb til verden, for at sætte den, der er ”husholder” i stand til at leve et bedre og mere fyldestgørende liv. Nu lever disse lærdomme videre under spirituel vejledning af Rajesh Ananda og Jasmini Ananda.