Satsang

Satsang med Guru Rajesh Ananda og Gururaj Ananda Yogi

Vores online butik indeholder omkring 500 af disse optagede foredrag, som du kan downloade. Denne information underbygger din oplevelse langs ”Vejen til Udfoldelse” og de er designede til at støtte den spirituelle aspirant på dennes rejse til selvrealisering.

Herunder er der udskrift fra to Satsange med Gururaj Ananda Yogi og én Satsang med Guru Rajesh Ananda

SATSANG MED GURURAJ ANANDA YOGI

DU ER DEN FLYDENDE FLOD

HVAD END DER SKETE, SKULLE SKE

Vi behøver ikke at bekymre os om tidligere erfaringer og tidligere karma. Den største sygdom mennesket lider af i dag, er følelsen af skyld. Den er årsag til de fleste mentale og fysiske lidelser, for sindet oversættes ind i dets fysiske parallel, formålet med skyld. Hvad er du skyldig i? Hvorfor skabe større og større konflikter i dit sind på grund af hvad der er sket i fortiden eller måske sker i fremtiden? Fortiden har passeret.

Nogle frø er blevet sået, og hvem ved om de vil vokse i fremtiden. Der kunne blive tørke. Skab tørken ved bare at arbejde og ikke ved at tænke på hvad fremtiden vil bringe eller hvad fortiden har formuleret for fremtiden. Hvorfor føle skyld over hvad end der er gjort i fortiden? Hvordan ved du om du har gjort det? Er du sikker på, at du, det virkelige dig, har udført en bestemt handling?

Nej. Du har ikke udført nogen handling. Du er ikke den, der handler. Du er bare et instrument. Den Store Handlingsmand ved hvorfor dit lille ego blev nødt til at gå igennem disse processer; derfor stopper vi med at fordømme os selv, og når vi stopper med at bebrejde os selv, stopper vi med at fordømme andre.

Når vi stopper med at fordømme os selv, føler vi os ikke skyldige. Fortiden er fortid, og den blev reguleret indeni denne evolutions proces. Hvad du end gjorde, hvad der end skete, blev nødt til at ske. Du fik det ikke til at ske. Du var instrumentet i processen, men en stærkere vilje fik det til at ske, en vilje langt mere betydningsfuld end hvad du tror er din lille egoistiske vilje.

HVIS LIVET LEVES, SÅ HANDLER VI BARE

På dette stadie er der ingen karma. Da Milarepa, den store Tibetanske Yogi, var en ung mand, sagde han: ”Jeg udførte sorte gerninger, og så da jeg fik mere viden udførte jeg hvide gerninger. Men nu har jeg hævet mig over dem begge. Jeg udfører ingen gerninger.” Det område uden gerninger er det mest betydningsfulde handlingsområde, den største passivitet i handling, fordi hele ideen om at handle er væk. “Jeg handler” er forsvundet. Det er bare gjort. Det er sådan, man renser tavlen med disse oplevelser og samskaraer.

Du gør ikke noget. Det bliver bare gjort. Hvis livet leves, så handler vi bare. Jeg taler til dig. Tror du at jeg gør noget som helst? Jeg gør ikke noget, jeg sidder bare her og hygger mig, det er alt. Du kan sige ”Åh, Gururaj underviser. Han arbejder.” Nej, jeg gør ikke. Jeg har det sjovt. Jeg lukker sindet af, lader det indre Selv flyde og ser på strømmens skønhed. Lyt til musikken fra den brusende bæk, som passerer gennem denne stemme, symfonien, melodien. Lyt omhyggeligt. Det er ikke kun ordene. For hvem udtaler ordene? Ikke jeg. Jeg er bare et instrument. Alt jeg har lært er, hvordan jeg tuner dette instrument ind til det større Jeg, til det virkelige Jeg, og lader Ham udføre det krævende arbejde. Hvorfor er jeg nødt til at arbejde? Fordi Han flyder igennem mig, nyder jeg det stadig. Det er min lille form for sjov. Min lille morskab i denne umådelige ekstase af liv.

VÆR ALDRIG BEKYMRET OG FØL DIG ALDRIG SKYLDIG

Det er sådan vi bliver fri for alle disse samskaraer. Så vær aldrig bekymret og føl aldrig skyld. Du har ikke skadet nogen i dit liv, og ingen har nogensinde såret dig. Jeg fremlægger en masse nye tanker til dig. Menneskets sind løber i riller, hvilket må ændres, for i de kommende tider vil det være menneskets frelse og trøst.

I indiske landsbyer, hvor der ikke er asfalterede veje, er der disse jordspor, og oksekærrerne kører i dem hele tiden og danner disse spor. Oksen trækker vognen, og føreren kan sove fordi hjulene følger sporet. Vi er nødt til at lægge en sten i sporet, så føreren vågner op når hjulet rammer stenen og støder ind i det. Vi er nødt til at vågne op, fordi vi sover i bestemte vildledende trosretninger. Synder, synder, synder, synder, skyldig, skyldig, skyldig, skyldig. I hvad? Er det håbet for mennesket eller er det fordømmelsen af mennesket? Jo mere skyldig du føler dig, jo mere miserabel vil du føle dig. Hvis Han, allestedsnærværende, alvidende. almægtig, er den der handler, hvem kan så ellers være den der handler? Han handler, og på grund af de forskellige blandinger og tilsætningsstoffer af det materiale du er lavet af, hvilket inkluderer sindet og kroppen, er der formet forskellige mønstre, som får dig til at opleve livet på en bestemt måde.

Men hvis du oplever livet, ikke som den der handler, hvis du har den ide, så vil hvilken som helst oplevelse du går igennem ikke lægge til din karma. Det vil den ikke, og det er sådan egoet bliver renset. Det er sådan denne mest betydelige sygdom i verden, skyldfølelse, kan elimineres. Føl dig ikke skyldig; det er den eneste måde hvorpå du vil finde sandheden. For skyld er som en hvirvelstrøm, du altid bliver fanget i. ” Åh Gud. Jeg har gjort dette.”

Alle organiserede religioner inklusiv alle teologierne: Hinduisme, Buddhisme, Kristendom, alle sammen tog det til sig og hvad gjorde de? De prøvede at holde på os med frygt, når de ikke kunne fange os med kærlighed. Evig forbandelse. Det gælder ikke, og der kan aldrig være evig forbandelse. Hvis der var evig forbandelse, så ville den Evige Gud også være forbandet, for der er kun en evighed.

DU ER DEN FLYDENDE FLOD

Lev lykkeligt. Vær ved godt mod. Glem disse samskaras. Glem disse oplevelser, selv om de måske regulerer dit liv i dag. Accepter hvad der er i dag og ager derefter. Læg ændringer ind hvor end du kan, for at få dig til at flyde mere jævnt. Slip af med nogle af kampestenene i dette livs flod, så vandet løber mere jævnt, og selv hvis der er kampesten i livets flod, hvor er det spændende for bølgerne at ramme dem og bumpe op og ned igen. Det bliver til en melodi.

Livets flod vil altid flyde. Vandet som flyder igennem bakken og når havet føler ikke skyld, fordi det er kommet over al snavset og skramlet i floden eller alt det skrald, som er smidt ud i den. Nogle floder er af nogle teologier kaldt hellige, kun nogle bestemte. De er alle hellige, for de lærer dig meningen med livet. For vandet der i starten af evolutionen, vandet her i midten i evolutionen og vandet i enden af evolutionen, er stadig det samme, men altid friskt igen, altid nyt, altid tørstslukkende og ikke dammens stillestående vand.

For i den stillestående dam, hvor der ikke er bevægelse og ikke noget arbejde, uvirksomhed, der afføder det betændelse og avler alle følelserne af usikkerhed og skyld og alt muligt, og du har det der i din dam, som du kalder dit liv. Det er den største vildfarelse, for du er ikke den stillestående dam, men den rivende flod. Ser du attituden til livet? Accepter livet som det er, ikke som det var eller vil blive. Ligesom vandet også gør det, ændrer det sig, men essensen, som du er, ændrer sig ikke i sin bestandighed; den er konstant.

LIVET KUNNE VÆRE SÅ FULDT AF FRYD

En misforståelse skaber lidelserne og sorgerne i denne verden. Folk holder dig nede med frygt, som skaber større frygt inde i dig selv; jeg vil brænde i helvedes flammer. Nej, du brænder ikke i nogen ild udenfor dig selv, du steger i dit eget fedt.

Livet kunne være så smukt, så frydefuldt. Glem disse oplevelser. Glem disse samskaraer. De er der, men jeg er parat til at tage konsekvenserne, og jeg vil gladelig tage imod dem som en voksen, ikke som en mus. Jeg vil se konsekvenserne lige i øjnene. Når du har denne ide, bliver du modig, for den spirituelle vej er for dem der er modige. Du har valget med det lille sind vi kan bruge; vi kan vælge. Lad djævelen tage sine bekymringer.

Der er så mange smukke ting, man kan vælge. Men først, føl dig skyldfri, og udfør så en handling for handlingens skyld, så bliver alle disse karmiske frø brændt op. Du skaber denne tørke hvor disse dårlige frø ikke spirer, og tørken skabes for at tage skridt til handling for handlingens skyld, at handle for handlingens skyld. Det er livets vidunderlige leg, dette kærlige musikalske drama. Du synger altid de høje og dybe toner igen og igen og igen i deres evige vekslen, og du nyder det alt sammen.

HVAD LIVET END SÆTTER PÅ BORDET, NYD DET

Kokkene på disse kurser tager mig rundt i verden – en dag mexicansk mad, en dag italiensk mad, en anden dag amerikansk mad, nogle dage indisk mad. Hvor er det skønt, hver ret er så velsmagende, livets mangfoldighed. Men jeg kommer ikke til at føle mig skyldig i at jeg spiste italiensk mad i dag og spansk mad i forgårs. Nej, de er begge nydelsesværdige; de er alle så dejlige.

Det er livet. Hvad end der bliver sat på bordet, nyd det. Det afhænger af hvordan du ser på det, og hvis du ser på det i dets sande perspektiv, vil du se at næringsstofferne i al maden er de samme – de indeholder alle kombinationen af mineraler og vitaminer, eller de næringsstoffer som kroppen kræver. Smagen varierer, men kun så langt som til halsen. Efter det, er det alt sammen det samme. Vi bekymrer os kun om den lille passage fra læberne til halsen. Er det alt hvad du er? Er det dit liv? Vi lægger vægt på denne lille ting, som vi tror er alting, dog har det ingen betydning. Du er interesseret i livets ernæring og ikke kun i disse få smagsløg der. Hvis de kan tilfredsstilles, hvorfor så ikke også nyde det?

… Gururaj Ananda Yogi: Satsang US 1981 – 20

Satsang med Guru Rajesh Ananda:

Har vi fremgang på Vejen?

SPØRGSMÅL: Hvordan kan man vide, at man har fremgang på den spirituelle vej?

RAJESH:

Rigtigt godt spørgsmål – hvordan kan vi vide, at det hele går godt? Alle tegn vil være tydelige i din hverdag. Hele denne proces tager dog lidt tid at sætte i gang. Så når du er ny, er det ofte andre mennesker, der ser ændringerne i dig, før du selv ser dem. Grunden til dette er, at de sker meget subtilt eller dybt inde i dig. Fordi denne proces sker for os hvert øjeblik af dagen, er vi nogle gange ubevidste om det. Senere, når alle disse mindre ændringer hober sig op, bliver det meget mere tydeligt, at der er sket forandringer i os. Så kræver det ikke længere nogen anden til at fortælle os: “Åh, du har forandret dig” – man mærker dette inden i sig selv. Så, dette er tegn og dette vil betyde, at dit liv bliver lettere. Der vil være mindre stress; du vil føle dig mere i harmoni med det du gør.

INDLEVELSE

Vores teknikker lærer dig en meget vigtig ting om liv og arbejde – indlevelse. De tillader dig at blive mere og mere optaget i det du laver. Tag for eksempel en gartner; han skal tilplante et bed, det er forårstid – så lad os sige, at han skal plante forårsblomster. Hvis vi nu skulle se på og sammenligne et blomsterbed tilplantet af en mediterende og et blomsterbed tilplantet af en ikke-mediterende, så ville man se en forskel i det ene der er tilplantet af den mediterende. Det er måske ikke fordi, at designet er bedre, men der ville være en lille ”je ne sais quoi” – det ville have noget særligt over sig; der vil bare være et element, der ville afspejle den person, der havde lavet det.

Så, efterhånden som vi udfolder os, vil vi gennem vores arbejde blive mere optaget af udfordringerne eller det ansvarsområde, vi påtager os. Og når vi bliver optaget af dem og mere fokuseret på grund af vores udfoldelse, med ét fokuseringspunkt i tankerne; vil vi derfor udføre denne opgave bedre og bedre for hver gang. Jeg siger ofte til studerende, der kommer med kommentarer som: ‘”Jeg finder det virkelig svært at studere”, – at nøglen til at stoppe denne modstand ligger i at leve sig ind i og nyde sit arbejde. Vi har alle været studerende og vi har alle oplevet det. Og, jeg fortæller dem, at de er nødt til at lære at leve sig ind i emnet, og gennem indlevelsen vil man blive mere fokuseret på emnet og man vil nyde det meget mere. Det er, som om man tager emnet ind i sit system og det er ikke længere noget adskilt fra én selv. Man har forenet sig selv med det og så bliver det meget nemmere, da man begynder at nyde det. Man er blevet ét med subjektet! Hvor smukt er det!

MOSES

For eksempel er Noah – han gemmer sig på bageste række nu – en mester tømrer. Jeg er sikker på, at han oplever, at han bliver helt opslugt, når han udfører sit arbejde. De største kunstværker er en afspejling af indlevelse og et af ​​de største kunstværker jeg nogensinde har set, er statuen af ​​Moses i Rom – i kirken San Pietro in Vincoli (Sankt Peter in lænker) – udført af Michelangelo – det er en hvid marmorstatue af Moses.

Da jeg så det, for mig personligt, tænkte jeg, at dette er et spirituelt mesterværk! Det er så levende, det er i hvidt marmor og Michelangelo har faktisk skåret sit billede i Moses skæg. Hvis man rent faktisk ser i en bestemt vinkel, ser man Michelangelo inden i denne statue af Moses. Eksemplet, jeg forsøger at vise her, er, at han var nødt til at leve sig helt ind i Moses, han var nødt til at blive Moses for at producere sådan et perfekt kunstværk. Så hvis du tager til Rom så vær sød at tage hen for at se det. Det er kun lidt væk fra den slagne vej og normalt ikke på de sædvanlige turistveje. Da vi var der, var de ved at renovere det og lyset var ikke så godt, så jeg vil elske en dag at se det igen i et bedre lys – det er bare bemærkelsesværdigt.

Disse store kunstnere finder indlevelse, total indlevelse, de har været ét med, det de har lavet. Så gennem denne indlevelse, frivilligt i begyndelsen, oplever vi, at vi lever os mere ind i det vi laver og senere går vi så til en anden fase, hvor man ikke er adskilt fra statuen. Man er blevet ét med statuen. Så gennem dette arbejde, bragte han ikke kun sig selv til live spirituelt, men han bragte Moses til live inden i ham selv. Hvor vidunderligt!

ER DER SKET FREMSKRIDT?

Nå, vi er kommet ud på et sidespor – vi behøver ikke at se på, hvordan vi har gjort fremskridt. Hvis vi har gjort alt forarbejdet og vi har lagt vores bevidste indsats i det, så vil alle tegn være der. Vi vil føle det og vi vil se det. Som jeg sagde i begyndelsen, når vi er nye, er det ikke så iøjnefaldende, men så bliver det mere og mere tydeligt, efterhånden som vi udfolder os. Hvis vi på noget tidspunkt ønsker at bedømme vores spirituelle fremskridt, kan vi gøre det ved at se på, hvor harmonisk vores liv er blevet. Udfoldelse er synonymt med harmoni; at være i harmoni med universet og være i harmoni med det guddommelige – betyder det samme. Så disse tegn vil være helt synlige og hvis de ikke er synlige, betyder det, at man er nødt til at yde en større indsats i dit daglige liv.

STADIER AF UDFOLDELSE

Vi går igennem forskellige stadier og udfoldelse er som en trappe. Vi går op ad den og alt er helt fint, men så kommer vi til en anden trappe og vejen bliver mere vanskelig på grund af vores bestemmelsessted. Vi kommer til det næste niveau. Men, husk altid, at der er en anden trappe, der venter på dig et eller andet sted i fremtiden, fordi vi er udsat for loven om evolution, der hele tiden skubber os fremad. Denne evolutions-kraft tager os altid fremad, fremad, fremad. Ligesom gnisten fra Big Bang dengang dette univers opstod. Disse gnister var den første manifestation af Manifesteren og der startede den evolutionære fremdrift – så vi vil fortsætte videre og videre og videre med evigheden.

Så trappen er foran os og ved at yde alt vores bevidste indsats, træder vi ind på det næste plateau, hvor vi er mere opmærksomme på den rejse, vi netop har taget og så er der endnu en trappe – og med en smule mere indsats, kommer vi til næste niveau. Så det er sådan det foregår – opad og fremefter.

INTENSE PERIODER

Nogle gange er der perioder på den spirituelle vej, der kræver en intens indsats af os og derefter vil man – hvis man har ydet sit bedste – selvfølgelig høste udbyttet når man når det næste niveau. Men, som vi altid siger “fremad og opad” – fordi det er den spirituelle vejs natur; fremad og opad. Vi må ikke stagnere. Ok, du skal måske ud på en lille omvej. (Mennesker kan lide at tage omveje, jeg ved ikke, hvorfor de gør det). De holder op med at meditere, de bliver uregelmæssige og de tager på denne omvej og derefter kommer de tilbage på sporet og fortsætter klatringsprocessen igen.

Så tro mig, du vil se udbyttet af din indsats på hvert skridt af vejen. Selv når du er på hvile platformen, vil du vide, hvad du har opnået og hvad der ligger forude for dig.

NYFUNDEN SIKKERHED

På grund af din nyfundne sikkerhed er du nu ikke bekymret for, hvad der ligger forude, så der er ingen stress! Når du er sikker indeni dig selv, kan du sige: “Kom, hvad der komme vil, jeg er upåvirket”, fordi du ikke bekymrer dig, for ingenting kan forstyrre det faste fundament, som du står på eller den fred, du nu har indeni.

Så, spirituel udfoldelse som vores navn indikerer: “Fundamentet for International Spirituel Udfoldelse”, indeholder det meget, meget vigtige ord »Fundament« og det er, hvad vi gør – vi bygger fundamentet. Ligesom når man bygger et hus, vil huset ikke holde, medmindre vi først bygger et fast, solidt fundament. Når man opbygger det solide fundament og opbygger væggene herpå og så lægger tag på osv., vil det holde evigt.

Så det er, hvad vi laver, vi bygger fundamentet og derefter vil vi begynde at bygge vores palads ovenpå dette fundament.

NATURLIG INDLEVELSE

For at vende tilbage til spørgsmålet, så vil processen med at leve sig ind i alt vi gør, i sidste ende blive noget helt naturligt for os, hvor det vil ske spontant i alt, hvad vi gør. Dette giver os så meget mere glæde i alt, hvad vi gør og vi bliver samtidigt mere produktive. Vi er nødt til at yde en bevidst indsats i de tidlige stadier for at fremskynde processen, indtil det bliver helt naturligt og vi gør dette ved at lægge kræfter ind i alt det, vi gør og stræbe efter at gøre det bedre hver gang og rette eventuelle fejl mv.

Så over tid og med en seriøs arbejdsindsats – og ved at benytte vores bevidste indsats i hverdagen, vil vores fremskridt blive mere og mere synlige for os.

… Guru Rajesh Ananda

 

Satsang med Gururaj Ananda Yogi:

LIVETS HEMMELIGHED

Der foregår altid aktivitet hele tid. Som jeg sidder her, er der milliarder af celler i min krop, der udfører deres arbejde – hvilket vidunderligt maskineri det er. En eller anden fortalte mig, at hvis man skal reproducere den menneskelige organisme, ville det kræve en fabrik. hvis omfang ville være fire kvadratmiles for at udføre det samme arbejde, som den menneskelige organisme udfører og alligevel råber den ikke ud til os, at vi skal sige tak til den.

På samme måde fungerer hele universet. Alt bliver udført med en tilsvarende præcision. Planeterne roterer og drejer med sådan en smuk præcision, at astronomer kan fortælle os, hvor en bestemt planet vil være om fem hundrede år, fordi alt udføres med præcision og alt udfører sin pligt uden forventning.

Det er kun mennesket, der på grund af dets snedige dyresind, altid forventer. Og som jeg har sagt før, er det forventningen, der bringer elendighed. Når vi ikke forventer noget, så kan der ikke være nogen elendighed. Vi ser ikke frem til resultaterne, vi gør bare vores arbejde. Hvis en studerende studerer og beskæftiger sig for meget med det resultat, han skal opnå, bliver resultatet dårligere eller han sakker bagud med sine studier. Hvis han bruger sin energi på at udføre sine studier, i stedet for at optage sit sind med resultatet der skal komme, så kommer resultatet automatisk.

Så livets hemmelighed, ifølge denne regel, er dette; at fortsætte med at udføre sin pligt, fortsætte med at udføre sin Dharma (”pligt”), som er tildelt den enkelte. Udfører man sin Dharma ordentligt, kan man opnå selv-realisering. Hvis en tømrer vil bygge dette bord og han lægger alt han har i sig i bordet, hans totale indlevelse i bordet, hvor hver bid af træ er formet med hele den kreativitet der er i ham og hvis han kan udføre dette bord til dets yderste perfektion, så bringer han – ved hjælp af genstanden for hans arbejde – også på samme tid sig selv til en højere tilstand af perfektion. Så vores opgave er at arbejde for arbejdets skyld.

Bhagavad Gita går videre ved at sige, at hvis du ved, at handlingerne vil producere nogle resultater, du har en idé om det, så tilbyd disse resultater til mig, hvilket betyder, til ”Herren”. Tilbyd resultaterne til ”Herren”, for du er ikke berettiget til frugterne af dit arbejde. Du er kun berettiget til det arbejde, du skal udføre. Det er dit job. For at gentage, så er du ikke berettiget til frugten af dit arbejde!

Hvis vi nu ser meget omhyggeligt på hver handling, vi udfører, hvem er det så, den rent faktisk udføres af? Er den udført af dig, det lille ego? Eller er det udført af en større kraft, af den Guddommelig energi, som gennemtrænger dig? Vi ved, at vi ikke kan tage et eneste åndedræt uden denne energi. Vi kan ikke løfte en enkelt finger uden denne energi. Vi kan ikke gøre noget overhovedet uden denne energi. Denne energi bruger kun vores sind og vores krop som instrumenter til at gøre, hvad den har at gøre. Og hvis sindet er klart og rent nok, så vil denne energi mere og mere og mere strømme igennem os. Og efterhånden som den flyder mere og mere igennem os, des mere af denne større renhed vil indgå i udførelsen af dette bord eller denne stol eller i det at leve livet, som vi kender det.

Så hvis vi går dybt og tænker meget alvorligt over det, vil vi finde, at det ikke er vores fysiske og psykiske selv, der udfører handlingen. Det mentale og fysiske selv kunne være det slør, der ikke tillader lyset at skinne i hele sin renhed. Ja, det er indrømmet! Men bag det hele, alt der arbejder, arbejder på grund af denne energi.

Så denne guddommelige energi, kald det hvad du vil, kald det Gud, uanset hvilken etiket, du ønsker at lægge på det – så hvis denne energi er essensen bag enhver handling, du udfører, hvem er så berettiget til frugten? Energien har ret til frugten, ikke dig. Hvis du bruger en hammer til at slå et søm i med, hvem er det så, der får løn for at slå sømmet i? Dig eller hammeren? Slog hammeren sømmet i, virkelig? Hammeren var et instrument.

På samme måde bruger det guddommelige os som instrument til at udføre visse handlinger og Han, som er den virkelige udøver af handlingen, Han har ret til frugterne af handlingen og ikke os. Vi bilder os selv ind, at vi er de udførende. Og det er på grund af denne illusion, at vi forventer resultater til os selv og når vi ikke får resultatet, føler vi os skuffede og ulykkelige. Så dette er en af ​​vejene, en af vejene mod frelse, hvor hver handling udført kun udføres som en pligt, kun som et instrument, og frugten deraf, resultaterne heraf, tilbydes til den, der virkeligt udfører handlingen, den der er bosat indeni os. Det er livets hemmelighed. Det er sådan, det ego – der nu og da bliver ved med at poppe hovedet op – kan styres.

Egoet kan ikke tilintetgøres, men egoet kan afdæmpes. Det kan på en måde afdæmpes, fordi vi tillader den virkelige kraft inde i os at gennemtrænge endog egoet. Når egoet er bebyrdet med det guddommeliges tunge kraft, kan egoet ikke hæve sit hoved. Det er, når egoet er blottet for anerkendelse af den kraft, der er højere end det selv, at det flyder på overfladen. Men når egoet er fyldt, svømmer det i det guddommelige. Alt, der sker, bliver Guddommeligt, enhver handling, vi udfører, bliver uselvisk. Det bliver uselvisk, fordi vi ikke forventer resultaterne heraf. Resultaterne tilbydes denne højere kraft. Derfor bliver enhver handling, som der ikke foretages for egoet, jeg-løs, den bliver uselvisk og det er sådan lykken opnås.

Så vi arbejder for arbejdets egen skyld. Vi tilbyder frugten – resultatet af arbejdet – til det guddommelige og det er sådan egoet bliver mere og mere afdæmpet. For når vi arbejder for egoet og resultaterne af arbejdet der er udført, så bliver egoet mere og mere stimuleret, så bliver det mere opløftet og det hele bliver en ond cirkel. Hvis egoet i dag får lidt energi, en lille belønning. I morgen vil det have mere belønning. Dagen efter stadig større belønning og derefter, når det stadig vil have mere og mere og mere, falder det fra hinanden. Ja! Derefter kommer der stor lidelse. Alle de små sammensparede belønninger bliver bare til ingenting og jo mere de små belønninger ophober sig, opvejes de bare af lige så megen lidelse, fordi egoet i første omgang ikke havde ret til frugterne. Egoet havde i første omgang ingen ret til det, der ikke tilhører det selv.

Så vi udfører vores arbejde og tilbyder frugterne af arbejdet til det guddommelige. Dette kan til en vis grad ske gennem selvanalyse. Vi kan analysere, hvor egoistisk vores arbejde er eller hvor uselvisk vores arbejde er eller det kan også gøres gennem hengivenhed. Og gennem hengivenhed flyder kærlighedens kraft så hurtigt, så rasende, så dybt, så stærkt, at tanken om frugterne end ikke trænger ind i vores sind. Vi vaskes væk, tages væk i denne strøm af kærlighed, hvor vi bare bliver ved med at udføre vores arbejde og vi tænker ikke engang på frugterne deraf eller hvilket resultatet det vil frembringe. Og så sker det bare helt spontant, hvor frugterne af handlingen er dedikeret til det guddommelige.

Så det kan ske gennem en smule analyse, det kan ske gennem hengivenhed, og det kan ske gennem uselvisk karma (handling). Det kan også ske uden nogen hengivenhed, uden analyse, hvor vi bare fortsætter med at gøre godt og være god. Uanset hvad der kommer, fint. Det er ikke mit, det er Hans og jeg tilbyder det til Ham. Det er sådan man gør. Og vores spirituelle øvelser hjælper os langt hen ad vejen med at styrke os, på grund af den selv integration, som gradvist finder sted, hvor vi arbejder for arbejdets skyld og ikke for frugterne deraf.

FORMÅLET MED AT VÆRE SAMMEN

Hvad er formålet med, at I alle er sammen (med henvisning til publikum). Det er ikke tilfældigt. Ved I, hvordan vi alle er forbundet med hinanden? Hvordan hvert atom i dette univers også er forbundet med hinanden og så meget mere i et bevidst menneske. Det er denne forbindelse der udvikler sig hurtigere i grupper, som bliver hurtigere levendegjort af den menneskelige impuls.

Det abstrakte kan ikke forstås af sindet, men det konkrete kan, læreren kan, din ven kan blive forstået, din elskede kan begribes, kan opfattes af sindet. Og gennem denne begribelse, gennem forståelsen, vokser ens bevidsthed og i denne vækst opleves det abstrakte.

Der ligger livets hemmelighed: Man oplever det guddommelige. Og så, helt spontant, helt automatisk, lever man det guddommelige i enhver handling, man udfører. Jeg ønsker ikke at vide, hvilken handling du udfører. Det tager jeg mig ikke af. Det er ikke vigtigt, men hvor meget af det Guddommelige der indføres i denne handling, det er vigtigt. Forstår I det?

Denne erkendelse og genkendelse af det, som allerede er der og har været erkendt hele tiden …

… Gururaj Ananda Yogi