;

Oplev vores blog som byder på emner som meditation, Bevidsthed, Spiritualitet & Mindfullness

Blog

At kende det superbevidste Sind

0 Comments

At kende det superbevidste Sind

Chela (studerende eller tilhænger): Vil en person, der mediterer kontinuerligt, vide, hvornår hans superbevidste kræfter styrer og leder hans sind?

Gururaj: Smukt. Hvordan ved du, at det superbevidste sind styrer dit sind? Det superbevidste niveau af dit sind kontrollerer ikke.

Den regulerende faktor i sindet er det bevidste plan, påvirket af det underbevidste plan. Det superbevidste niveau af sindet, som er det relatives fineste niveau, er energigivende, men ikke kontrollerende.

Hvordan kan du – gennem meditation – kende værdien af ​​det superbevidste sind? Hvad er det, der genkender det superbevidste niveau? Det er ikke dit bevidste sind og heller ikke din underbevidsthed, men det superbevidste sind bliver opmærksom på sig selv, ikke igennem nogen form for analyse, men det bliver rent erfaringsmæssigt opmærksom på sig selv.

Udstråler kærlighed og lyksalighed

Så idet man når dette dybere niveau af det fineste relative, oplever det sig selv, som en flamme oplever sig selv i sin egen stråleglans, som solen oplever sig selv, gennem det lys den selv udstråler.

Derfor, når man når det superbevidste niveau, oplever det sig selv. Det er opmærksomt på sig selv og så – idet det er opmærksomt på sig selv – er det nødt til at udtrykke sig selv. Hvordan udtrykker det sig selv? Gennem det lavere sinds forskellige lag, det underbevidste og det bevidste sind, udtrykker det sig som lyksalighed og kærlighed.

Så den der oplever, oplever uden hjælp; blomsten afgiver ikke duft med viljens kraft, det bliver blomstens natur at afgive duft. På samme måde, udstråler det superbevidste niveau denne lyksalighed, som gennemtrænger hele vores system.

Så siger du ikke, “jeg elsker,” du siger, “jeg er kærlighed.” Vær det; vær kærlighed. Når du siger, “Jeg elsker,” viser det et behov; Det viser forskellen, dualiteten, mellem subjekt og objekt.

Der er objektivitet og subjektivitet og der er skelnelinjen mellem de to, der adskiller subjektet fra objektet, fordi du har brug for at elske.

Og hvis der er et behov, er der en afhængighed. Hertil kommer, at hvor der er en afhængighed, er du i trældom og ikke i frihed.

Det superbevidste niveau af sindet er for evigt frit

Det superbevidste niveau af sindet er for evigt frit og oplever sin egen frihed; og disse ting er så nemme at opnå. Ved en simpel proces som meditation, der tager dig dybt ind i dig selv, samler du alle disse kvaliteter.

Hold din have smuk – ha’ dejlige blomster i din have og sommerfuglene kommer automatisk. Du behøver ikke at kalde på dem, “kom sommerfugl, kom sommerfugl, kom sommerfugl.” Nej – de vil blive tiltrukket af haven.

Lad haven være smuk og sommerfuglene kommer automatisk. De øger skønheden i din have; farve tilføjes til farve; Dine lyserøde og gule roser bliver betydeligt berigede, når sommerfuglen slår sig ned på den. Så simpelt. (US32-32)

 

… ..Gururaj Ananda Yogi

Vælg et kursus

Vi har meditations kurser i de fleste af årets uger og der er måske et FISU-center i dit nærområde. Se vores lokale kurser.

Læs mere

Spirituel Videns Base

At praktisere meditation regelmæssigt og yde en bevidst indsats i sin dagligdag, er yderst anbefalelsesværdigt for at fremskynde Spirituel Udfoldelse.

Læs mere