På den spirituelle vej kræver det altid et spring for at komme fra det kendte til det ukendte. Hvis et menneske ikke er parat til at gå fra det kendte til det ukendte, kan han aldrig være på den spirituelle vej.

Den spirituelle vej eller vejen mod selverkendelse, er et eventyr. Der er ingen sjov i at klatre op på et bjerg, hvis man kender ruten, men når man går derud ad for at bestige et nyt bjerg, så får man alle disse forskellige oplevelser og spændingsmomenter ved hvert skridt, i alle kurver og hjørner, og det er det, som den spirituelle vej indeholder.

Hvis en person ønsker at gå til ting eller steder han kender, så går alt eventyr, spænding og glæde tabt, for når vi nærmer os det, der allerede er kendt, sætter forventningerne ind. Man forventer, at man vil finde det ene eller det andet på vejen, så hvor er fornøjelsen ved det.

Den spirituelle vej, det at springe ind i det ukendte, er en opdagelsesrejse

Den spirituelle vej, det at springe ind i det ukendte, er en opdagelsesrejse. Mennesket er født ind i denne verden for at udforske sit latente potentiale. Hvorfor vil man gå til viden om det kendte? Det er på grund af en indre frygt, en indre usikkerhed, at man ikke vil udforske noget nærmere, før man ved, hvad der venter forude.

Den spirituelle vej er så individuel, at man aldrig kan vide, hvad der venter forude; det er virkeligt ukendt. Derfor får man, efterhånden som man udvikler sig, forskellige oplevelser og erfaringer, som man ikke havde forventet. Netop fordi man ikke havde forventet det, vil man modtage sande oplevelser, som ikke kun er af sindet, men så meget mere om det der ligger udover sindet.

Vejen til det guddommelige går via dette spring, hvor ruten ikke er kortlagt og hvis en person ikke er parat til at gøre det, så vil han ikke nå nogen vegne.

Tag en chance!

Når astronauterne rejste med deres raket til månen, vidste de ikke, hvad der skulle ske, men uden at tage dette spring, ville de ikke have nået månen.

Da Hillary og Tensing besteg Mount Everest, vidste de ikke, hvad der skulle ske. Hvordan kunne de vide, om de ville blive ramt af en lavine eller hvad der ellers kunne ske?

Så mennesket er – på grund af sin frygt og usikkerhed – ikke parat til at gamble. Den spirituelle vej er en gambling, selv om det ikke er det rette ord. Det rette ord ville være, at man er nødt til at tage en “chance” ind i den ukendte sfære, som man ikke ved noget om.

Hvis man tager den “chance”, vil man finde alt. Det kræver mod og derfor er det blevet sagt af alle Mestre, at den spirituelle vej er en vej for helte. (Fra Satsang UK 80-37)

……… Gururaj Ananda Yogi