;

Oplev vores blog som byder på emner som meditation, Bevidsthed, Spiritualitet & Mindfullness

Blog

At Lære hvordan man Accepterer

0 Comments

Chela (Studerende eller tilhænger): Hvis negativitet indeni en selv kommer op til overfladen og det giver uheldige følger, hvordan kan man så acceptere det, for man vil føle sig magtesløs i forhold til at acceptere det?

Gururaj: Vi oplever dette i hverdagen på grund af den måde ​​de oplevelser, tanker, og hvad det end kan være, som ligger dybt plantet i det underbevidste sind, udtrykker sig. For det første har vi selv plantet dem der – det må vi aldrig glemme.

De kan ikke blive i det underbevidste sind. Hvis alle disse tanker skulle forblive i det underbevidste sind, ville vi eksplodere. Det underbevidste sind skal finde forløsning, og den forløsning sker gennem den bevidste del af sindet.

Når alt dette ukrudt fra undergrunden er skubbet op over jorden, med andre ord, når disse underbevidste tanker og negativiteter skubbes op i det bevidste plan, hvorved alle negativiteter bliver genkendelige, så føler vi os helt elendige og håbløse. Vi føler os helt elendige, håbløse og ude af stand til at acceptere situationen.

Ved at fremkalde disse følelser af håbløshed og hjælpeløshed, hjælper vi på ingen måde os selv. Vi vander faktisk ukrudtet og får det til at vokse sig endnu stærkere i det bevidste sind. Hertil kommer, at når de vokser sig endnu stærkere i det bevidste sind, går rødderne dybere ned i den underbevidste del af sindet.

Så hvis man ønsker, at ukrudtet skal vokse sig endnu stærkere, så er det den bedste måde at gøre det på, på den måde vil deres bevidste udtryk blive mere kraftfuldt og på samme tid lader man rødderne vokse sig dybere ind i det underbevidste sind. Hvad kan man så gøre?

Accepter & Konfronter Problemerne

Når vi taler om accept, gør vi det i den forstand, at vi konfronterer problemet. Rødderne er der i det underbevidste. De er nødt til komme til udtryk. De er nødt til at skille sig af med disse byrder. Der er ingen vej uden om og vi har selv plantet dem der. Vi har sået og vi må høste. Men når de kommer til det bevidste plan, afhænger det af os, om vi giver næring til ukrudtet eller ej. Det er her, den vigtigste del af accepten kommer ind.

For eksempel, hvis en tanke trænger op fra underbevidstheden, “jeg vil stjæle i aften”, vil vi så give den frit spil med det bevidste sind og derved drive rødderne endnu dybere ned? Accept betyder ikke bare, at man accepterer de omstændigheder man står i, men at man konfronterer omstændighederne og accepterer, at jeg har tendens til at være en tyv. Det er sand accept.

Jeg har haft mange kontakter med alkoholikere. Sommetider har disse forskellige organisationer kontaktet mig for at holde foredrag. Den vigtigste ting – som jeg er nødt til at få den alkoholiserede til at indse – er, at han må indrømme over for sig selv, at “jeg er alkoholiker”. Når han en gang oprigtigt indrømmer dette over for sig selv, kan jeg vænne ham af med hans alkoholforbrug.

Derfor betyder accept, at man indrømmer den svaghed, der nu bliver skubbet op fra underbevidstheden. Når alkoholikeren indrømmer over for sig selv, at “jeg er alkoholiker” og for det andet, “jeg har ikke selv kræfter til at gøre noget ved det”, så beder han om hjælp. Han opsøger en rådgiver for hjælp, en som kan hjælpe ham med at planlægge sit liv. Det er én form for hjælp. En anden form for hjælp er at overgive sig til en kraft, der er større end mig. For det første må jeg ærligt indrømme det over for mig selv. Problemet med alkoholikere – for at bruge dette som eksempel – er, at de ikke ønsker at indrømme, at de er alkoholikere. Det er det største problem, en socialarbejder har med mennesker ramt af denne sygdom kaldet alkoholisme.

Indrømmelse er en del af det at acceptere

Når man en gang indrømmer, at “jeg har denne svaghed: Jeg er alkoholiker”, så accepterer man automatisk ideen. Når man accepterer ideen, vil man forsøge at finde måder og midler, hvorved denne svaghed kan behandles. Hvis udefra kommende rådgivning mislykkes, har jeg stadig den største rådgiver af alle. Og, jeg behøver ikke at finde denne rådgiver i håndgribelig form. Jeg overgiver mig og siger: “Din vilje ske”. Hvilken større accept er der end denne?

Dette gælder for alle problemer i livet, hvor man ikke bare accepterer, men man konfronterer problemet og accepten kommer af sig selv. Desuden, når accepten kommer, følger måder og midler automatisk med. Når man oprigtigt accepterer, at “jeg er i knibe”, så finder man automatisk årsagen til problemet. Når årsagen til problemet først er fundet, er man nået halvvejs til en løsning af problemet. Som en læge ville sige: en korrekt diagnose er halvdelen af ​​kuren. Efter at have nået halvvejs, kan den anden halvdel opnås ved at acceptere ordene “Din vilje ske.” Kan du se, hvordan hengivenhed fungerer, hvor systematisk det er? Hele transformationen af den menneskelige personlighed afhænger af én faktor: at være i stand til at se sig selv direkte i spejlet. Når vi – ligesom alkoholikeren, der ikke ønsker at indrømme, at han er alkoholiker – gemmer problemerne væk, kan vi aldrig løse vores problemer.

Da disse ukrudtsplanter presser sig selv op fra det underbevidste til det bevidste sind, ved vi, at det kan være meget ubehageligt. Hvad gør vi for at undgå dette ubehag? Vi mediterer. Meditation gør to ting samtidig: For det første, rører det op i underbevidstheden og får dig til at stå ansigt til ansigt med dit problem, og for det andet, giver det dig styrke til at konfrontere problemet. Det fungerer på to måder. Hvis problemet er opstillet foran os, ansigt til ansigt, hvor vi trækker det ud af det underbevidste til det bevidste plans opmærksomhed og vi konfronterer problemet, så giver meditation os også styrken til at løse problemet. Og hvis vi ærligt konfronterer problemet og styrken er kombineret med en smule beslutsomhed og hengivenhed – at der er noget højere end mig, der kan fjerne dette problem – så vil alle de oprindelige forstyrrelser formindskes betydeligt. Det er sådan det fungerer. I vores system, anvender vi derfor hele tiden logik, hengivenhed og handling. Der er ikke noget problem, der er uovervindeligt eller hvortil der ikke findes et svar.

Meditation giver dig mulighed for at se på dine problemer med større lethed

Hvis en person dræber nogen, bliver dømt for forbrydelsen og skal i fængsel for livstid eller hvad sagen nu måtte være, sådan en person må ikke se efter et mirakel, hvor dommeren vil skifte mening og erklære vedkommende: ”Ikke skyldig ”. Det er at bede om noget, som ikke er rigtigt, og som man ikke fortjener. Hvis man har dræbt nogen og man er idømt en langsigtet fængselsstraf, hvad skal man så gøre? Man kan – ved hjælp af meditation – gøre det samme fængselsophold til den mest behagelige oplevelse i sit liv. De største litterære værker og den største udvikling hos et menneske blev gjort i fængsel, hvor personen virkelig blev givet chancen for at dykke dybt ind i sig selv, for virkelig at analysere sig selv, virkelig at udforske sig selv. Mange grimme vaner er blevet helbredt der. Jeg bruger et meget ekstremt eksempel, men det gælder i alle livets forhold. Og hvis man har en stærk karakter, som kan opbygges ved hjælp af meditation og spirituelle øvelser, vil man forvandles fra en synder til en helgen.

Så det jeg prøver at sige er, at uanset hvilke omstændighederne vi er i, er der altid en vej. Hvor der er en vilje, er der en vej. Desuden hvorfor ”min vilje “? I stedet “Din vilje” og den måde er lettere, bedre, mere behagelig og mere livsbekræftende, fordi det er Guddommelig vilje. ~ UK 77-19

…………… .Gururaj Ananda Yogi

Vælg et kursus

Vi har meditations kurser i de fleste af årets uger og der er måske et FISU-center i dit nærområde. Se vores lokale kurser.

Læs mere

Spirituel Videns Base

At praktisere meditation regelmæssigt og yde en bevidst indsats i sin dagligdag, er yderst anbefalelsesværdigt for at fremskynde Spirituel Udfoldelse.

Læs mere