Er du klar over, at der er to kategorier af stress: Eustress og distress?

Eustress eller positiv stress er stort set evolutionens kraft, der altid skubber os ad vores vej og kan være en motiverende faktor og give os motivation til at få et job gjort eller til at overvinde en udfordring.

For eksempel, er entusiasme en motivation, der giver os mulighed for at give udtryk for vores intentioner og vi kan betragte dette som en positiv stress.

Eustress er et begreb udtænkt af endokrinolog Hans Selye og ordet består af to dele. Forstavelsen eu stammer fra græsk og betyder enten “i orden” eller “god”. Når det er knyttet til ordet stress, kan det oversættes til “god eller positiv stress”.

Alle har brug for en vis grad af “god stress” eller “positivt tryk” i deres liv for at forblive vågne, være motiveret, udfordret og produktiv.  Det er, når denne stress ikke længere kan tåles eller håndteres at distress manifesterer sig.

Vi kan også fortolke de gode tryk eller belastninger som noget negativt. Mange mennesker mistolker dette og betragter normale rutinemæssige opgaver, som vi skal udføre hver dag, som negativ stress.

Negativ stress er distress

Negativ stress eller distress, er, når den gode stress bliver for meget at bære eller vi har problemer med at klare det – så opbygges spænding og der er ikke længere nogen sjov eller tilfredsstillelse i udfordringen og der synes ikke at være nogen lettelse eller nogen ende i udsigt. Det er den form for stress de fleste af os er bekendt med og som fører til mange andre problemer, herunder dårlig beslutningstagning omkring problemet eller selve udfordringen.

Fysiologiske symptomer på distress viser sig som forhøjet blodtryk, vejrtrækningsproblemer, spændinger og tilsvarende, ligesom mange stresshormoner – såsom cortisol – viser sig i kroppen. Videnskabelige beviser bekræfter at et forhøjet niveau af cortisol over tid kan være til skade for vores fysiske helbred.

Symptomer på adfærdsmæssige følgeskader omfatter overspisning, appetitløshed, drikkeri, rygning og uhensigtsmæssig adfærd.

Stress tolerance

Stress tolerance er evnen til at udholde stress. En persons tolerance over for stress er ikke kun forskellig i henhold til den enkelte person, men er også afhængig af tid og omstændighed.

Mennesker der mediterer under FISU Meditation’s system finder evnen til at håndtere stress meget lettere og generelt har de bedre modstandskraft.

Nøglen til at klare stress er ikke at forvente, at du kan fjerne det med det samme; men snarere ved først at tage sig af symptomerne. Vi kan fjerne årsagen gennem spirituel udfoldelse, en proces der hurtigt og effektivt bliver fremkaldt gennem udøvelse af individuelt foreskreven meditation.

Afslapning er meget vigtig

At være i en afslappet tilstand tillader os at håndtere stress meget effektivt og uafhængigt af udfordringen, da vi er afslappet, forbliver vi mere objektive og samtidig produktive til at finde en løsning på udfordringen eller problemet.

Måder til at blive “Stress-resistent”, mere tolerant og til at konvertere distress til eustress!

• Mediter regelmæssigt (to gange dagligt i 20-30 minutter)

• Praktiser Gurushakti (en spirituel FISU teknik til at tune ind på det universelle)

• Praktiser Pranayama (en spirituel FISU åndedræts teknik – en negativ stress opløser)

• Stop skyldfølelse (se vores blog: ”Lær at elske dig selv ved at overvinde Skyld”)

• Vær beslutningsfast (træf en beslutning og hold dig til den)

• Undgå at blive perfektionist (vær tro mod noget i stedet for fanatisk)

• Opstil prioriteter for dig selv (det er godt at udfordre sig selv – men hold det realistisk)

• Hold op med at udskyde det (bare få arbejdet gjort – det du ikke får gjort i dag, vil også være der i morgen)

• Bliv bedre organiseret (organisation og metode går hånd i hånd og kræver en indsats)

• Sæt kun realistiske personlige mål (sæt kun realistiske og opnåelige mål – hellere små og hyppigere)

• Se på problemer som udfordringer (en udfordring er der for at hjælpe os med at vokse)

…………… ..Rajesh Ananda